Modifier

Jomfru-indlægget.

Hermed den første gang. Første blogpost. Primært for at se hvordan teksten kommer til at se ud. Men så er man dag i gang..

Jeg satte mig for sjov den anden dag og lavede en liste over alle mine mobiltelefoner gennem tiden. Til at starte med var det mest en nødvendighed for at kunne kommunikere. De skulle ringe og sms'e. Senere kom der spil på, som helst skulle være lidt federe end naboens i auditoriet. Og da de første telefoner fra 3 kom frem,var jeg trods den store størrelse hurtigt klar til at tage de fede features til mig. Farveskærmen og mulighed for at afspille både musik og video var noget af det, der betød mest.
Siden kom der bedre og bedre kamera på, og dette begyndte efterhånden også at betyde noget. Jeg var hurtigt til at kræve af min telefon, at den ud over telefon også skulle være kamera og ikke mindst mp3 afspiller.

Min første smartphone var med det hedengangne styresystem Symbian, som jeg heller aldrig kom til at holde meget af. Sikkert mest fordi det kørte på Sone Ericssons egen version af det, kaldet UIQ. Men med Symbian så jeg først rigtig potentialet i Smartphones. For ud over at være med (en elendig) touchskærm, og dermed nogle anderledes spil, kunne denne telefon pludselig noget, de andre ikke kunne. Den kunne være smart. Jeg blev vildt fascineret af muligheden for at hente en fil på computeren, som jeg kunne lægge på telefonen, og så kunne "gøre noget" på telefonen - eksempelvis ændre lydstyrke på bestemte tidspunkter. (Det virkede så desværre ikke på UIQ men skulle være på en Nokia Symbian). Idéen var der.

På ca. samme tid stod Steve Jobs på scenen og blev hyldet for den nye iPhone. Smart så den ud, men jeg så ikke meget smartphone over den. Den kunne ikke alt det smarte, som jeg netop havde erfaret Symbian kunne.

Da jeg så iPhonen første gang, tænkte jeg heller ikke mange pæne ord om den, bort set fra at touchskærmen var fantastisk set i forhold til min egen. Samtidig var jeg ikke helt klar til at få en telefon af den store størrelse igen. Nu var 3g telefonerne jo endelig kommet ned i en størrelse, der var til at have med at gøre.

Mit første møde med Android (udover nogle HTC Hero jeg havde set hurtigt) var på en Sony Ericsson X10 mini. En MEGET lille telefon, som skulle vække min interesse for android. Jeg fik installeret Locale på den hurtigt. Det kunne nemlig ændre på min lydstyrke alt efter hvor jeg var: Mellemhøj derhjemme, lydløs på arbejde og høj på baren. Smart. Men når man så det de andre kunne på deres store HTC telefoner fik jeg alligevel lyst til at skærmen skulle blive større. Så den blev udskiftet til det jeg dengang mente var det absolutte max på 4,3". Den havde jeg også i over et år, og var glad for den i lang tid.

Da Sony gik fra Ericsson mistede de noget af den charme, jeg altid mente, der lå i deres telefoner. Og da jeg mente det var på tide at få en ny telefon, kunne Sony ikke stille med en telefon som jeg brød mig om. I stedet måtte jeg skele til Samsung, som jeg virkelig ikke brød mig om 10 år tidligere. Men med Galaxy S og Galaxy S2 havde de lavet nogle yderst populære telefoner, og da jeg læste om S3'eren var jeg ikke længere i tvivl. Jeg var nu Samsung-mand. 4,8" blev pludselig det absolutte max. Stor men dejlig. Og overraskende hurtig af vænne sig til. Sideløbende var jeg desuden blevet Samsung ejer da jeg fik en Samsung Galaxy Tab 10.1.

Da Tab'en hurtigt begyndte at føles gammeldags med sin Honeycomb måtte den jo opgraderes til Ice Cream Sandwich. Men den opgradering var ikke ligefrem god for performance. Så nu måtte der ske noget.
Jeg havde tidligere rooted min X10 mini, men der skulle mere til - Custom Rom måtte være løsningen. OG før jeg vidste af det, lå der den ene nye Rom på efter den anden. Men min S3er turde jeg ikke rigtig røre ved. Den var jo så fin.

Så der skulle gå 4 måneder med en Stock S3'er før nysgerrigheden vandt. S3eren blev rooted, og der kom WanamLite på - En rom der skulle ligge meget tæt på Stock... Så jeg var tryg.

Men det ene tog det andet, og pludselig lå der først CM10.1 på taben og nu ligger der en AOKP 4.2.2 - Tab'en kører som den drøm, og der er liv i endnu, selvom den ikke ligefrem er ny længere. 3eren blev flashet så meget, at jeg begyndte at tænke, at det næsten måtte være for meget. En dag havde jeg muligheden for at købe en Nexus Q. En yderst ubrugelig maskine for folk udenfor USA. Men med lidt snilde kunne den komme til at køre XBMC, havde jeg læst. Så den måtte købes, og et projekt der tog 2 dage endte i XBMC i soveværelset kontrolleret af telefonen.

S3'eren er blevet udskiftet til en s4 -Mest fordi jeg kunne. Der lå mange overvejelser bag. Jeg var stadig rigtig glad for 3eren men det trak i mig at se hvor meget man kunne få ud af 4eren.

Den første uge med 4eren var hård. For det første var den medfølgende firmware ikke videre smooth. Det blev så hurtigt rettet med en officiel update. Men det værste var nok, at jeg var tilbage på stock. Så der blev hurtigt igen ledt efter nye mods og roms. Men da telefonen stadig er ny, er udvalget stadig småt. Første forsøg med ny rom blev Omega v3.0 med 3Minit mod. Erfaring med dette kommer i en post for sig selv...

Listen over telefoner gennem tiden ser som jeg husker den således ud:

Ericsson SH-868 -> Nokia 3210 -> Nokia 3310 -> Nokia 3330 -> Motorola a835 -> Sony Ericsson Z1010 -> Sony Ericson s700 -> Sony Ericsson W800 -> Sony Ericsson K800 -> Sony Ericsson w960 -> Sony Ericsson Xperia X10 mini -> Sony Ericson Xperia Arc -> Samsung Galaxy s3 -> Samsung Galaxy s4